Hustyper
Vi tegner planløsningen til dit nye træhus sammen med dig og bygger en skræddersyet bolig, der passer til dine ønsker, drømme og økonomi. Her kan du se nogle plantegninger på huse, vi har bygget.
Det er kun fantasien der sætter grænser, når overvejelserne drejer sig om, hvilke hustyper, der kan komme i spil til et nyt træhus.
Der er flere ting at overveje, når du skal beslutte, om det nye træhus skal være i 1, 1½ eller 2 plan. Prismæssigt er der ikke den store forskel på antallet af planer, men det kan være mere økonomisk at bygge i 1½ eller 2 planer ved lidt større huse.
–
Hvordan skal huset bruges?
Derfor bør overvejelserne først og fremmest gå på, hvordan huset skal bruges, hvilke prioriteter familien har, samt hvilke ønsker der er til husets æstetiske udtryk.
–
Klassisk træhus i 1½ plan
For mange mennesker er et hus i 1½ plan synonymt med et klassisk træhus. Der kan nemmere indrettes små fristeder, eksempelvis ved at udnytte reposen på førstesalen til tv-rum for børnene, mens de voksne kan have stuen for sig selv.
–
Masser af luft og plads i 2 planer
Et træhus i 2 planer giver til gengæld mere luft og plads uden skråvægge. Med to hele planer er huset ligeledes velegnet som tofamiliehuse med to separate boliger via en fælles indgang. Derudover sparer et 2-planshus grundplads, så der er mere have at boltre sig på.
Tag et kig i vores galleri og se, om ikke der skulle være noget inspiration at hente. Du er altid velkommen til at kontakte os for vejledning her eller på telefon 21 46 41 50.