Findes ÅRETS HÅNDVÆRKER™ 2019 i Kirke Hyllinge?
Lokal Boligbygger er finalist til ÅRETS HÅNDVÆRKER™ 2019 Det er en glad Kim Dufour der har modtaget nyheden om, at Træhuse.dk A/S er finalist til ÅRETS HÅNDVÆRKER™ i kategorien Årets Boligbygger. Vinderne af den eftertragtede pris kåres den 10. og 11. april 2019 i Cirkusbygningen i København.

Når kåringerne af ÅRETS HÅNDVÆRKER™ 2019 finder den sted, sker det over to dage – onsdag d. 10. og torsdag d. 11. april i Cirkusbygningen i København. Her vil Lejre være godt repræsenteret til det stort anlagte awardshow for byggebranchen. Træhuse.dk A/S der holder til i Kirke Hyllinge, er udråbt som finalist til ÅRETS HÅNDVÆRKER™ 2019 i kategorien Årets Boligbygger
Finalist for 3. år i træk Kim Dufour fra Træhuse.dk A/S fortæller hvordan han fandt ud af at de var blevet finalist: – Jeg sad på kontoret og tegnede på et hus, da jeg fik en mail fra Anmeld Håndværker, hvor der stod ”Tillykke med din finalistplads” i emnefeltet. Jeg blev selvfølgelig helt vildt glad, og også virkelig stolt over at være blevet finalist endnu gang! Det er nu 3. år i træk, og det må jo siges at være lidt af et skulderklap!
Det kræver en god kundeservice at nå finalen Virksomheden er blandt de i alt 238 håndværksfirmaer fordelt på 27 forskellige kategorier, som har fået de højeste ratings fra kunderne det seneste år på anmeldelsesportalen www.anmeld-haandvaerker.dk, der danner baggrund for kåringerne af ÅRETS HÅNDVÆRKER™ 2019.
De bedste håndværkere har succes Mere end 5.000 håndværksfirmaer har fået anmeldelser på anmeld-haandvaerker.dk. Alle vurderes løbende af deres kunder på fem parameter – aftale, kommunikation, pris, tilfredshed og oprydning. Det er ottende gang vi ser en positiv udvikling, fortæller Peter Birkelund, der er medstifter af bygogbolig.dk, som står bag både www.anmeld-haandvaerker.dk og ÅRETS HÅNDVÆRKER™ 2019 og fortsætter ”Fremgangen er størst på aftale området, hvor karakteren nu ligger på flotte 4,84 ud af en skala der går til 5,00. Samlet set er gennemsnittet fortsat 4,77 som var rekorden fra sidste år. Det går således fortsat fremad for håndværkerne, som bliver stadigt bedre til at levere den gode serviceoplevelse hos kunderne.”
Ser frem til den store aften Kim Dufour udtaler: – Jeg glæder mig til endnu en fantastisk aften i Cirkusbygningen, og håber selvfølgelig at 2019 bliver året, hvor jeg kommer til at stå på scenen som vinder af prisen, og kan tage statuetten med hjem til kontoret.